Beate Skønatskue er leder af Logen for Skønhed. Logens symbol er et øje, fordi ting skal være smukke eller spændende at se på. Logens farve er rød.

Logen for Skønhed går ind for ting, der gør mennesker i godt humør, eller får folk til at tænke. Hvis alle ting var grå og triste, ville verden være et kedeligt sted at være.

Men ting, der kun ser flotte ud første gang, man kigger på dem, duer ikke. Tingene må ikke blive umoderne eller kedelige at se på, for så passer de ikke længere ind i logen. Kiksede sko fra sidste årti hører ikke hjemme her!

Logen for Skønhed er med i 100-årslogen, fordi man synes, at ting skal være så flotte, at det ikke bare er den, der køber dem, som skal kunne lide dem. Ting skal være tidløst smukke, så ens børn og børnebørn også vil bruge dem eller have dem stående fremme. På den måde kan ting gå i arv i flere generation og holde i lang tid. I Logen for Skønhed vil man kalde ting, der er grimme, eller som kun er moderne meget kort tid, for ”dårligt design”.